Nordlys 3. oktober 2013

Geomagnetisk storm gav flot nordlys natten til torsdag den 3. oktober 2013.

 

Nordlys-vand

SpaceWeather.com, der er et websted under NASA, udsendte den 1. oktober et varsel om moderat geomagnetisk storm, i løbet af den 2. eller 3. oktober. Det viste sig at holde stik, natten mellem den 2. og 3. viste der sig flotte emissioner af rødt og grønt nordlys, med kæmpestore lodrette kraftlinier, formodentlig mere end 200 km høje. Der var klart vejr i det meste af Danmark på det tidspunkt, dog var der ret skyet i det østlige Sjælland. Derfor var der de fleste steder flot udsigt til det spektakulere nordlys, der geografisk befandt sig over det sydlige Norge. Partikler fra solstormen skaber strømme i magnetosfæren, der kolliderer med atmosfærens ilt og kvælstof og danner nordlys. Ilt i en højde af 100-150 km lyser grønt, højere oppe omkring 150-400 km lyser ilt klart rødt. Kvælstof kan lyse i mange farver, lilla, blåligt, gulligt og dybrød, afhængig af højden og molekylestrukturen.

Det er også årstiden, hvor den årligt tilbagevendende meteorsværm Draconider viser sig. Draconiderne var ikke specielt aktive den nat, men til højre i billedet ser man et fint eksemplar blande sig med nordlyset. Stjernebilledet Karlsvognen ses til venstre.

Time-lapse video: Aurora-2013-10-3

 

Læs mere om nordlys, klik her.

 

 

til_forsiden

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *