Solnedgange har en tiltrækkende effekt på mange mennesker, det er også ofte et smukt skue.
Omkring solopgang og solnedgang kan atmosfæriske forhold frembringe flotte optiske lysfænomener – blandt andre de grønne og de blå glimt.
Der findes en række forskellige versioner, der er mere eller mindre sjældne. Generelt er gældende, at fænomenerne opstår lige efter solopgang og lige inden solnedgang, vejret skal være relativt klart og roligt, atmosfæren skal være ren og rolig med inversionslag – lagdeling af luftlag med forskellig temperatur i forskellige højder.
De grønne glimt er ret sjældne og der findes de endnu mere sjældne blå glimt. Det ægte grønne glimt, der er meget tydelig at se med det blotte øje, ser man ved solnedgang i de sidste 1-2 sekunder lige inden den øverste kant af Solen forsvinder helt under horisonten. Det kan tilsvarende forekomme i begyndelsen af en solopgang. Ser man det ægte grønne glimt er man ikke i tvivl, det er fantastisk klart, lysstærkt – og nærmest smaragd-grønt. Fænomenet kan opstå når der er en ren og rolig atmosfære med inversionslag, der bryder lyset i forskellige bølgelængder. De korte grønne og især blå bølgelængder spredes let af atmosfærens partikler, himmelbaggrunden er i øvrigt rød ved solnedgang, fordi de blålige farver er spredt på den lange vej gennem atmosfæren, de “mangler” derfor. Kun i ganske sjældne tilfælde kan de korte kolde farver nå igennem atmosfæren, når Solen står helt lavt. Når det sker, ved hjælp af særlige optiske forhold i atmosfæren, så opstår de legendariske grønne og blå glimt.
Det klassiske og meget tydelige grønne glimt ses herover. Herunder ses det sjældne blå glimt.
Oftere end det grønne glimt ser man den grønne kant på Solens øvre kant, der findes en tilsvarende rød kant på Solens underside. Man kan ikke se den med det blotte øje, men den kan være tydelig på fotos. Fænomenet skyldes at atmosfæren bøjer sollyset en smule, men de grønne og røde bølgelængder bøjes ikke lige meget. Faktisk ser man et grønt billede af Solen, der står lidt højere på himlen og et rødt billede af Solen, der står lidt lavere på himlen, fordi atmosfæren bøjer de røde bølgelængder mere end de grønne. Derfor ser man de grønne farver en smule over – og de røde farver en smule under det klare billede af Solen. Fænomenet opstår normalt når Solen står lidt over horisonten – i forhold til det ægte grønne glimt – hvor man kun ser en uhyre lille del af Solen over horisonten. Ved det ægte grønne glimt, er det de sidste stråler af Solens stærke ”hovedlys” der lyser grønt, på grund af de tidligere nævnte inversionslag, der giver en stærkere brydning eller afbøjning af lyset, i forhold til den svagere afbøjning som atmosfæren i sig selv kan give, der kun giver en svag grøn kant.
Solens grønne overkant, der i dette tilfælde også er lidt blålig.
Fuldmånens form er lidt fladtrykt, på grund af atmosfærens optiske virkning, den grønne overkant og den røde underkant på Månen er synlig.
En tredje slags grønt glimt er det grønne fragment på Solens overkant. Det ses som et grønt fragment, der typisk er adskilt en smule – altså svæver lidt over Solen. Fænomenet er et såkaldt mock-mirage flash, der kræver inversionslag i atmosfæren og typisk er ret kortvarigt.
Det grønne fragment, der svæver lidt over Solen. Sollyset frembringer også en usædvanlig rød “boble” på himlen lige over Solen. (nærbillede herunder)
En fjerde slags grønt glimt er ”skytop grønt glimt”. Det er sjældent forekommende og ikke helt forstået og forklaret endnu. I lysstyrke er det noget svagere end det ægte grønne glimt, men stærkere end den grønne kant, da det er muligt at opfatte visuelt.
Billedserie der viser grønne og lidt blå glimt, der opstår ved skyernes overkant, et enkelt nærbillede ses herunder.
Solnedgang med grønt og blåt glimt (link til video)
En mere uddybende artikel om solnedgangsfænomener kan læses i en artikel i Meteorologisk Selskabs blad, klik HER.
