På Nordbornholm ligger Danmarks største helleristningsfelt Madsebakke. Disse hilsner fra vores forfædre, er 2500-3000 år gamle – fra den sidste del af bronzealderen.
Tilbage i bronzealderen (1700-500 f.Kr.) havde Solen tilsyneladende en gudelignende status mange steder. På den tid havde man formodentlig en forestilling om, at den jordiske grund var flad. Når Solen gik ned rejste den derfor ned i en ukendt underverden. Bronzegenstande og helleristninger fra Danmark viser, at Solen om dagen rejste med et skib fra venstre mod højre, ved solnedgang skjulte en slange Solen. Natskibe sejlede mod venstre i underverdenen, med den skjulte eller slukkede sol, efterfulgt af en fisk. Ved solopgang trak fisken Solen op fra natskibet til morgenskibet, som derefter kunne starte en ny dagsrejse mod højre.
Helleristning på Madsebakke på det nordlige Bornholm viser skibe og skåltegn (runde fordybninger).
Man er ikke rigtigt klar over hvad alle disse helleristninger betyder, nogle teorier antyder, at himlens sol, måne og stjerner er væsentlige symboler. Ifølge astrofysiker Claus Clausen, kan helleristninger i Tegnaby i Sverige, meget vel være et kort over vinterens stjernehimmel set derfra.
Dele af stjernebillederne Tyren, Tvillingerne og Orion lader sig tydeligt identificere ifølge Claus Clausen.
Da jeg besøgte Madsebakke i 2012, fik jeg øje på noget velkendt i helleristningerne – noget der kunne ligne dele af stjernebilledet Auriga og stjernetågen NGC1499.
Jeg har lavet en computer-simulering af himlen, set fra Madsebakke ved midnat, midsommer i bronzealderen år 1000 f.Kr. Der er en vis overensstemmelse, hvis man spørger en bronzealder-ekspert fra Nationalmuseet, om den pågældende helleristning kan være et billede af himlens stjerner er svaret: “Måske – det ved vi ikke”.
Stjerner eller ej, Madsebakke er et dejligt sted, der er masser af historie, natur og en fin udsigt over Østersøen.
