Rimfrostkrystaller består principielt bare af is, der dannes ved såkaldt deposition (eller desublimation), der er en faseovergang direkte fra gasform til fast form, udenom den flydende mellemfase. Rimfrost er altså ikke små vanddråber der fryser, det er vanddamp der fryser. På samme måde dannes snekrystaller, forskellen er, at snekrystaller dannes omkring støvpartikler eller små frosne vanddråber i luften, rim dannes på faste overflader nær jordoverfladen. Rim ser man ofte på græs, træer og glasruder. Det modsatte af deposition er sublimation, altså den direkte faseovergang fra fast- til gasform. Sne- og rimkrystaller fordamper ved sublimation, det vil sige, at de kan forsvinde eller blive reduceret uden at smelte. Det gælder også is der er dannet ved frysning af flydende vand. Det er derfor at vasketøj kan tørre ude i frostvejr.
I løbet af en fugtig og kold nat, kan rimfrost dække landskabet med et smukt hvidt lag.
Billedet herover viser spidsen af et græsstrå, i dette tilfælde har rimfrosten dannet kræmmerhusformede krystaller af ren og klar is. Herunder også rim på græs:
De glasklare iskrystaller spreder lyset i alle synlige bølgelængder, derfor ser sne og rim hvidt ud. Dog kan der frembringes farver, hvis iskrystallerne ses i polariseret lys. Den fotografiske teknik går kort fortalt ud på, at placere iskrystallerne mellem 2 polarisationsfiltre. Filtrene vil hver især blokere for lys med en bestemt polarisation, når det ene filter drejes 90 grader i forhold til det andet, vil de tilsammen blokere alt lys. Det lys der slipper gennem det første filter og rammer iskrystallerne, vil udsættes for en lysbrydning når det passerer iskrystallerne, derfor kan noget lys alligevel passere det andet filter, brudt op i forskellige farver. Lyskilden er direkte bag objektet (modlys).
Både vanddamp og bittesmå underafkølede vanddråber i frosttåge kan bidrage til udviklingen af rimkrystaller, der nogle gange er formet af vindretningen.
Isblomster på glasruder er et klassisk og smukt fænomen. Det var meget kendt i gamle dage, hvor termoruder endnu ikke var opfundet. Når temperaturen udenfor falder og afkøler glasruden, sætter vanddampen i den varmere og fugtige indeluft sig på ruden som rimfrost, som regel i form af smukke isblomster. Isblomsterne vokser og formen afhænger meget af de små ujævnheder og strukturer, der findes på overfladen af glasruden. Moderne termoruder bliver ikke kolde nok på indersiden til at der dannes isblomster, men isblomster dannes på fx bil- og udhusruder.
Denne form for overfladerim på sne dannes typisk om natten. Når nat-temperaturen i luften falder, bliver bunden af snedækket dermed varmere end overfladen. Vand fordamper fra sneen i bunden og sætter sig (ved deposition) på overfladen af snedækket, i form af et lag strittende rimfrostkrystaller. Hvis Solen skinner dagen efter, vil rimfrosten typisk fordampe og/eller smelte igen.
Ishår er en særlig form for ”rimfrost”, der kan ses på døde og nedbrudte grene om vinteren. Faktisk er det ikke rimfrost i normal forstand, for det dannes ikke ved deposition af luftens vanddamp. Når en fugtig halvrådden gren begynder at fryse i overfladen, er der stadig flydende vand inde i grenen. Det overfladiske vand fryser til is, men det flydende vand indenunder udvider sig, når det køler af. Vand har jo den pudsige egenskab, at det udvider sig, hvad enten det opvarmes, eller afkøles, fra 4 grader Celcius. Vandet i den fugtige gren udvider sig, skubber derfor den overfladiske is ud, efterhånden som temperaturen falder. Når vandet indefra grenen udvider sig og når ud til overfladen, fryser det til is – og bliver derefter skubbet yderligere ud af det vand, der stadigt køler af og udvider sig inde i grenen.
Dette særdeles veludviklede rimkrystal måler mere end 1×1,5 cm. Det dannedes ved ca. -15 grader, en stille vinternat i Midtjylland. Herunder flere veludviklede rimkrystaller:
