Da Darwin i 1800-tallet så de små sorte glas-knapper i Australien, troede han at de var af vulkansk oprindelse – vulkansk glas. Den generelle opfattelse i dag er, at australit er tektit opstået ved meteoritnedslag. De er ofte skål- eller disk-formede, faktisk var Apollo-missionernes re-entry kapsler designede efter denne form. Teorien er, at et stort nedslag af en komet eller asteroide, slyngede materiale op gennem atmosfæren. Da materialet igen faldt ned gennem atmosfæren, fik det flydende glas-materiale den karakteristiske form. Tektit er glas dannet ved meteoritnedslag, det adskiller sig fra jordisk vulkansk glas, ved bl.a. at have et ekstremt lavt vandindhold.
I modsætning til Indochinite, er australit små knapper, der er dannet af det først udslyngede materiale, har været slynget højere op og længere væk (4-6000 km), derfor har det været størknet, inden det igen er blevet opsmeltet og har dannet de fine små knap- og skål-formede faconer, på vej ned gennem atmosfæren.