Stenmeteorit type H5, olivin-bronzit kondrit.
Det er et bevidnet nedfald i 1960 i Burkina Faso, nær landsbyen Gao omkring 60 km nord for Leo i Øvre Volta Afrika. Mindst 16 meteoritter er fundet. Der var nogen forvirring omkring dette nedfald, oprindeligt blev der rapporteret et nedfald ved Gao i marts 1960, og et andet nedfald ved Guenie i april 1960. Senere undersøgelser viser, at meteoritter fra de 2 nedfald, ikke kan kendes fra hinanden, og at der må være tale om kun ét nedfald. Det er besluttet, at det officielle navn for alle meteoritterne fundet i området skal være “Gao-Guenie”.
Dette eksemplar af meteoritten (nederst) viser tegn på, at være formet af en stabil orientering under nedfaldet gennem atmosfæren, en såkaldt “flight oriented” meteorit.