Kulkondrit type CM2, fundet i 2013 i det vestlige Sahara. Den totale masse er estimeret til 6 kg. Mange eksemplarer har smelteskorpe. Indeni er det en mørk meteorit med mange runde kondruler mellem 0,2 og 1,2 mm.
Bl.a. danske forskere studerer de meget tidligt dannede meteoritter, her er et citat omkring kulkondritter:
I 1987 fik vi fralokket kulkondritterne en velbe-
varet hemmelighed: De indeholder små mæng-
der støv, der ikke er dannet i solsystemet, men
fandtes i det interstellare støv allerede før sol-
systemets dannelse. Det har vist sig at stamme
fra for længst uddøde stjerner, og det har givet
astronomer en helt enestående chance for at
studere stjernestøv direkte i laboratoriet.
Inden for de senere år har det vist sig, at de-
le af det oprindelige interstellare støv har over-
levet uforandret under solsystemets dannelse.
Dette oprindelige interstellare støv er fundet i
små mængder i de meteoritter, der kun har
været udsat for meget ringe påvirkning under
solsystemets dannelse – kulkondritterne.
Efter omtrent 20 års søgen lykkedes det i
1987 endelig for en forskergruppe i Chicago at
isolere den støvtype, som indeholdt de karakte-
ristiske gasser. Det viste sig at være uhyre små
diamanter med en størrelse på ca. 2 nanometer,
dvs. hver diamant består af rundt regnet 1200
kulstofatomer, så der er i virkeligheden nærme-
re tale om diamantrøg end om diamantstøv!
Læs mere her.