De grønne moldavitter er tektit, typisk fra Tjekkiet, men forekommer også i Østrig. Et meteoritnedslag i det sydlige Tyskland, for 14,7 millioner år siden, slyngede smeltet materiale fra jordoverfladen op i atmosfæren, det faldt derefter ned som grønt glas.
Den grønne farve skyldes et indhold af jern. Moldavitter har ofte en flot skulpturel form, der sammen med farven gør dem eftertragtede som smykker. I modsætning hertil, er tektitterne australite og indochinite nærmest sorte og mere runde i formen.