NWA 4483

 

Northwest Africa 4483, eller NWA 4483 er det officielle navn på denne månemeteorit, fundet i Algeriet Nordvestafrika i 2006. 12 brudstykker på i alt 208 gram blev købt af en marokkansk meteorithandler. Dette fund kan formodentlig kobles sammen med et andet lidt større fund, NWA 3163, samt et par andre små fund, hvilket giver en samlet vægt på over 2 kg.

NWA4483-1 NWA4483-2

Månemeteoritten er klassificeret som en akondrit. Den består af meget finkornet rekrystalliseret gråt stenmateriale, plagioklas (feltspat – almindelig bjergart), olivin, orthopyroxen, pigeonit samt spor af metaller. Sammensætningen svarer til månesten hjembragt af Apollo-missionerne, fra højlandet på Månen. Meteorittens stenmateriale har antageligt befundet sig mere end 10 km nede i Månens skorpe, da det efter et stort nedslag, blev slynget ud i rummet, for senere at lande på Jorden. Meteorittens alder på Jorden er målt til 12.000 år.

The Moon

Månen har utroligt mange nedslagskratre, for de eroderes ikke væk, som på Jorden. Heldigvis har nogle nedslag resulteret i, at der er slået et stykke af, der senere er landet på Jorden, som en månemeteorit.

 

 

Tilbage til oversigten

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *