Odessa er en jernmeteorit af typen IAB-MG grov octaedrit, den har forholdsvis brede krystaller. Nedslaget skete i forhistorisk tid i Texas USA, der er i dag et krater på 168 meter i diameter og 4-5 meter dybt fra kraterkant til bund, der er fundet over 1.500 meteoritter i området.
Jernmeteoritten består hovedsageligt af jern-nikkel i form af kamacit, taenit og plessit. Kamacit indeholder op til 7,5% nikkel og ses nogle gange omkring troilit inklusioner. Kamacit krystaller kan have fine parallelle Neumann linier, der er opstået ved at meteoritten har været udsat for en chok-påvirkning. Taenit indeholder mere end 25% nikkel og taenit krystallerne er meget hårde. De modstår bedre polering og ætsning, end kamacit og kan derfor stå frem i forhold til andre krystaller. Plessit er en finkornet blanding af kamacit og taenit, der ofte fylder ud mellem de store krystaller i meteoritterne. Der findes flere typer af plessit. Jernmeteoritter indeholder ofte det meget hårde gullige fosfid-mineral schreibersit, der hurtigt tager pynten af enhver savklinge, når meteoritter skæres op. Udover jern indholder Odessa meteoritter 7.35% nikkel, 0.48% kobber, 0.25% fosfor, 0.5% svovl, 0.2% carbon (kulstof), 75 ppm (milliontedele) gallium, 285 ppm germanium, 2 ppm iridium.
Herover ses meteoritten inden ætsning, herunder ses begge sider af skiven med krystalmønster efter ætsning.
Krystallerne ændrer udseende efter belysningen, prøv at se sammenligningen herunder:
Skiven er ca. 7×7 cm, med store blanke og meget hårde schreibersit inklusioner.
Den sorte skygge der ses i inklusionen til højre i ovenstående billede, skyldes måske noget der er endnu hårdere end schreibersit, idet det tilsyneladende har modstået slibning, polering og ætsning. Et nærbillede, med en anden belysning, tyder på en pyramideformet struktur. I andre jernmeteoritter er der fundet diamanter, denne struktur er dog af ukendt oprindelse.
Til sammenligning ses her en rå jordisk sort diamant 