Sådan kan det gøres …
Mange meteoritter indeholder spændende og flotte krystaller og inklusioner i sit indre. For at åbenbare disse skønheder skal meteoritten lukkes op. Det kan være en ret svær og omstændig proces, der kræver stor tålmodighed, det rette værktøj og viden om processen. Stenmeteoritter skæres bedst med en tynd diamantklinge, men jernmeteoritter kan være så hårde, at diamantkornene simpelthen falder af klingen.
Savning
Savning af en jernmeteorit på maskinfabrik, kan være en ret brutal, men effektiv proces.
Rå jernmeteorit skåret i skiver.
Sandblæsning af overfladen kan fjerne overfladiske rustdannelser.
En hel skive efter skæring, inden slibning og polering. Saven efterlader ret grove riller.
Vandskæring
Mindre stykker, små skiver, smykker og andre ting kræver yderligere udskæring og efterfølgende polering. Det viser sig, at det ekstremt hårde kosmiske krystalliserede metal, med fordel kan skæres med vand!
Det lyder måske umiddelbart underligt eller umuligt, men med moderne teknik og en stor maskine, er det faktisk en interessant løsning. Vandet pumpes op til et enormt tryk på 4000 bar, tilsættes sand og trykkes ud gennem en smal dyse. Strålen kan skære sig igennem den hårde meteorit, strålen efterlader oven i købet en ret fin overflade, det letter det efterfølgende arbejde med polering.
Den rå vandskæring af en 13 mm tyk skive. Vandskæreteknikken gør det muligt, at fremstille lette og elegante former, der ellers kræver fx støbning eller bukning – hvilket naturligvis ikke er muligt med det krystalliserede metal, da krystallerne så bliver ødelagt. Det er altid spændende, at finde inklusioner i de nye flader, der åbenbarer sig for første gang i ca. 4,5 milliarder år. Visse inklusioner (stishovit) kan dog være så ekstremt hårde, at de modstår og afbøjer den stråle, der ellers kan skære igennem 20 cm stål:
Galvanisk stabilisering
Jernmeteoritter ruster. Hvis meteoritten kommer i kontakt med klor, vand og ilt (det gør den ved at ligge i jorden), vil den ruste under dannelse af jernklorid. Små dråber jernklorid kan pible frem på overfladen, ilte og nedbryde mere jern. Den proces skal bremses inden den får for godt fat. Marinearkæologer bruger en galvanisk proces til at konservere arkæologiske jernfund, den proces kan fint anvendes til jernmeteoritter.
- Jernklorid dråber på meteorittens overflade inden sandblæsning og stabilisering.
- Galvanisk stabilisering – det er en sprudlende proces, hvor aluminium opløses, og jernklorid omdannes/gendannes til jern.
- Irisering af overfladen (farvespil) kan forekomme efter stabilisering, det forsvinder igen under poleringen.
Slibning og polering
Opskæring og stabilisering er kun de første skridt i processen. Derefter skal fladerne slibes glatte, så sporene fra savklingen forsvinder. Rustne kanter kan sandblæses ned til gråt metal. En polering af fladerne kræver derefter stor tålmodighed, det er tidskrævende arbejde med en slibemaskine. Man starter med ret groft sandpapir for at fjerne ridserne fra slibningen. Derefter bruges noget lidt finere sandpapir for at fjerne ridserne fra det grove sandpapir. Det fortsætter med stadigt finere sandpapir, indtil fladerne kan få den endelige polering.
Slibning udglatter det værste i de grove saveriller.
Slibning med sandpapir i forskellige finheder udglatter overfladen yderligere.
Tromlepolering kan foretages med små emner.
Efter nogle døgn begynder poleringen at kunne ses, hele processen tager lang tid.
Poleret emne inden ætsning.
Spejlblank overflade på en hel skive, klar til ætsning.
Udtørring
For at forebygge ny rustdannelse, skal meteorit-stykkerne udtørres, så der ikke er fugt i de fine revner. Først får stykkerne et bad i ren sprit, den endelige udtørring foregår i en ovn ved omkring 80 grader i 4-6 timer. Jernmeteoritter skal helst ikke udsættes for for mange fedtede og fugtige fingre, og skal gerne opbevares i en lukket beholder med en lille pose silica gel (de velkendte poser fugtsugende kugler, man ofte ser i fremsendte pakker med fx elektronik).
Ætsning
Den polerede og stabiliserede meteorit kan ætses med en blanding af sprit og salpetersyre, for at fremkalde det utroligt smukke Widmanstätten krystalmønster. Det kræver stor omhyggelighed, salpetersyre er farlig at få kontakt med, også dampene, og blander man tingene forkert, kan der ske en lille men farlig eksplosion, da syren kan ramme omkringstående. Man kan også anvende flydende jernklorid til ætsningen, det går noget hurtigere faktisk, men så udsætter man jo meteoritten for klor igen – det er lidt bekymrende med hensyn til holdbarheden.
Ætsning i fortyndet salpetersyre.
Et vandskåret dråbeformet halssmykke fotograferet med spejling.
Fine detaljer kommer frem efter ætsning.
En beskyttende elektrolytisk belægning bevarer det flotte Widmanstätten krystalmønster.
Olieimprægnering
Ætsningsprocessen skal standses efter en passende tid, når den ønskede effekt er opnået, det foregår under vandhanen. Efter endnu en omhyggelig udtørring og opvarmning, kan den ætsede meteorit imprægneres i fx automatgearolie, for at fylde olie i de mikroskopiske revner og dermed undgå at vand trænger ind.
Imprægnering i oliebad.
En færdig ætset skive.
Nærbillede af Widmanstätten krystalmønsteret i den ætsede overfalde. Mønsteret kan ikke genskabes på Jorden, fordi det tager millioner af år at danne, under ekstrem langsom afkøling af et himmellegemes smeltede jernkerne – og det forudsætter, at nikkelindholdet er indenfor et ret snævert interval.
En stor ætset skive 19×18 cm, hulningen til højre i skiven ses på billedet herunder til højre for midten.
37 kg jernmeteorit inden præparation.
Se nærmere på den ætsede skive (video).
Billeder af forskellige meteoritter. (meteorit typer)
Tilbage til meteorit oversigt.
