Hvad er meteoritter

Besøg fra rummet

Hver dag støder vores lille planet Jorden sammen med små og endnu mindre stykker af ekstraterrestrisk materiale, altså stof der kommer ude fra rummet mellem planeterne. Det kan være rester af dét materiale, der for mere end 4,5 milliarder år siden dannede planeterne, eller stumper fra de forskellige planeter, småplaneter, måner eller kometer, der kredser rundt i solsystemet. Et nedslag på fx Mars, kan kaste et stykke af planetens overflade ud i rummet, hvorfra det så senere kan falde ned på Jorden som en Mars meteorit. Mere hyppigt er det, at meteoritter stammer fra asteroider. De fleste er stenmeteoritter, omkring 80%, resten er jernmeteoritter eller en blanding af jern og sten. Heldigvis er det yderst sjældent, at kilometer-store legemer rammer Jorden, det har nemlig katastrofale følger for livet på planeten, bare tænk på dinosauerne.

Jorden har en jernkerne, med en stenkappe udenpå, samt en skorpe yderst. Da Jorden blev dannet, søgte de tunge metaller ind mod centrum, de lettere sten-materialer dannede en kappe og skorpe udenom. Himmellegemer der har været opsmeltede og derefter har adskilt materialerne, kalder man differentierede objekter. Stenmeteoritter fra ikke-differentierede objekter kan indeholde materiale, der ikke har været smeltet, eller ændret af geologiske processer, og kan derfor fortælle noget om forholdene der eksisterede, og hvilke stoffer der var til stede, for ca. 4.567 millioner år siden, under solsystemets dannelse. Jordens kerne kan man ikke komme ind til, derfor kan jernmeteoritter fra differentierede asteroiders jernkerne, give en værdifuld viden om de materialer, der dannede planeternes kerner og hvordan. Meteoritter der identificeres til at stamme fra kometer, asteroider, Månen, Mars eller Merkur, kan naturligvis give interessant information om dannelsen og sammensætningen af objektet som de stammer fra.

Ganske små objekter der kredser rundt i solsystemet er meteorider. Når de rammer Jordens atmosfære, er det lysende spor de efterlader på himlen et meteor (et lysfænomen – et stjerneskud), er det meget kraftigt er det en ildkugle. Hvis objektet ikke brænder op i atmosfæren, falder der en meteorit ned (en håndgribelig klump fra rummet). Mikroskopiske rester – mikrometeorider, kan blive hængende i den øvre atmosfære, hvor de danner kernerne i mikroskopiske iskrystaller, der kan danne fænomenet lysende natskyer.

Meteoritter kan fortælle forskere mange værdifulde ting om hvordan solsystemet og universet er sammensat og fungerer. Det næste nedfald af en meteorit i Danmark, kan derfor potentielt være af stor betydning for forståelsen af de fundamentale forhold, i den verden, i det solsystem, i det univers, som vi lever i. Mange meteoritter falder ned, uden at blive fundet og analyseret. De kommer jo typisk uden varsel, som et lyn fra en klar himmel. Statistisk falder der 3 meteoritter ned i Danmark om året, historisk er der kun fundet 1 eller 2 i hvert århundrede. Når meteoritter falder ned på Jorden, laver de typisk en imponerende ildkugle på himlen på vejen ned, der kan være efterfulgt af et stort overlydsbrag fra chokbølgen. I mange år har man forsøgt at samle oplysninger fra øjenvidner, der har set og måske hørt en ildkugle, for at indkredse et muligt nedfaldsområde, men informationerne er forbundet med store usikkerheder og vanskelige at få præcise data ud fra. Hvis bare øjenvidnet havde taget et billede, med synlige stjerner i baggrunden, en præcis position og et præcist tidspunkt, så kunne man bedre beregne højde og retning. Endnu bedre, hvis flere billeder er taget samtidigt, af den samme ildkugle, men fra forskellige steder, så kan der beregnes mange flere ting, fx højde, retning og bane.

For at forbedre chancerne for at finde den næste meteorit, der falder ned i Danmark, er der etableret et netværk af ildkuglekameraer. Hvis flere ildkuglekameraer fanger en ildkugle på himlen, kan man beregne højde, retning, faldvinkel, opbremsning, bane i rummet (hvor kommer den fra?) og potentielt nedfaldsområde (hvor ligger den nu?). Hvis der er så faktisk er faldet en meteorit ned, har man bedre muligheder for at finde den. Se et eksempel fra 30. marts 2014, hvor netværket fangede et potentielt meteoritnedfald, det er beskrevet på siden “Forskning“.

Meteorsværmen Perseiderne

Meteorsværmen Perseiderne fra ildkuglekameraet i Silkeborg.

 

Læs mere om de forskellige meteorit typer og se billeder af dem på siderne herunder:

Billeder af forskellige meteoritter. (se og læs om forskellige meteorit typer)

Detaljer i meteoritter.

Præparation af en jernmeteorit.

Meteoritter til salg.

Tilbage til meteorit oversigt.

 

til_forsiden