Kometer

 

Solsystemets frosne overskudslager af vand – kan man måske sige. Da solsystemet blev dannet for lidt mere end 4,5 milliarder år siden, kondenserede en stor del af den protoplanetariske skives indhold af vand, i de ydre regioner udenfor planeterne. Der dannedes en stor mængde kometer, der består af is, støv og lidt småsten. Ind i mellem kommer en komet på besøg i de indre regioner af solsystemet, ofte har disse kometer en stor aflang bane om Solen, der periodisk bringer dem en tur ind omkring Solen, hvorefter de svæver ud igen, til de ydre dele af solsystemet. Når kometer nærmer sig Solen, fordamper der en del gas, der danner en hale på kometen, i retningen væk fra Solen. Hvis kometen indeholder meget støv, kan der efterlades en anden hale bag kometen i kredsløbsretningen. Der kan altså være, både en gashale og en støvhale fra kometen, i 2 forskellige retninger.

Jordens sammenstød med kometer, i solsystemets barndom, har formodentlig bragt en stor del af oceanernes vand til planeten. I øvrigt er det støv som kometerne efterlader i deres kredsløb, årsag til de årligt tilbagevendende meteorsværme. Det skyldes at planeten Jorden rammer disse baner af støv i rummet, støvet brænder op ved mødet med atmosfæren og danner meteorer – eller stjerneskud på himlen.

 

 

Komet C/2014 Q2/Lovejoy

Komet C2014 Q2 Lovejoy

Komet C/2014 Q2/Lovejoy, fotograferet den 16. januar 2015 tæt ved Syvstjernen (Plejaderne, M45).

Det er en ret klar komet, synlig med det blotte øje, under en mørk aftenhimmel uden for meget lysforurening. Midt i januar 2015 passerede kometen forbi Syvstjernen, der også kaldes Plejaderne eller M45. Kometen var synlig med kikkert, på den sydlige halvkugle i 2014. I den sidste halvdel af januar 2015, var den ret lysstærke komet let at fange på den nordlige halvkugle.

Kometen blev opdaget af amatørastronomen Terry Lovejoy i 2014, den har derfor fået navnet C/2014 Q2/Lovejoy. Det er Terry Lovejoys femte komet-opdagelse. Den 7. januar var kometen tættest på Jorden, med en afstand på 70 millioner km, det svarer til lidt mindre end halvdelen af afstanden mellem Jorden og Solen. Kometens lysstyrke var stigende frem til slutningen af januar 2015, fordi kometen nærmede sig Solen, derefter fadede den ud. Kometen vil rejse langt ud i solsystemet igen, men den kommer tilbage om 8000 år.

Kometens grønne halo stammer fra molekyler bestående af 2 kulstof atomer (C2) samt cyanogen (CN), der lyser op når det udsættes for det stærke ultraviolette sollys. Den lange blålige hale, der består af ioniseret gas (kulmonooxyd CO⁺), blæses væk fra kometen af solvinden, den har derfor en retning væk fra Solen, uanset kometens bevægelsesretning.

Komet C2014 Q2 Lovejoy

Her er et udsnit af ovenstående billede. Kometen indeholder ikke meget støv, derfor ses der ikke en støvhale, kun den blålige gashale.

 

Forklarende tekster til nedenstående kometer følger senere:

 

 Komet C/2011 L4/PanSTARRS

PanSTARRS_MG_2254

Komet PanSTARRS til højre for Andromeda galaksen i marts 2013.

Komet PanSTARRS 25/3 2013

Komet PanSTARRS marts 2013.

 

Komet 103P/Hartley

komet_Hartley-DubbleCluster

Komet Hartley fotograferet i nærheden af dobbelthoben i Perseus i 2010.

hartley-kerne

Samme år tog et rumfartøj fra NASA’s EPOXI mission et nærbillede af kometkernen, fra en afstand på 700 km.

 

 

Komet 17P/Holmes

500mm f/5,6

Komet Holmes 17P blev pludseligt meget stor og tydelig i 2007. En overgang var kometen det største objekt i solsystemet, større end Solen, som vist i en grafisk sammenligning herunder.

Komet Holmes 17P and the sun

 

 

Komet C/2004 Q2/Machholz

Komet Machholz januar 2005

Komet Machholz i 2005.

Tunguska 1908 – en komet rammer Jorden…

 

til_forsiden