Lyn

lyn_over_hus
Lyn kan være skræmmende, lyn kan være  farlige, lyn kan være fascinerende – lyn kan også være flotte. 

Der findes flere forskellige typer af lyn.

skyer ved Aars

En tordensky har en positiv ladning i toppen og en negativ ladning i bunden. Midt i skyen herover er illustreret et internt lyn, der springer mellem områder i skyen, der har forskellig ladning.

Til højre er illustreret et sky til sky lyn, der forekommer også sky til luft lyn, der blot ender i luften omkring skyen.

Under skyen er illustreret et negativt lyn, af sky til jord typen. Det kan potentielt være farlig eller skadelig for dem eller det som lynet rammer. Lynet starter typisk med en nedadgående negativt ladet leder, en slags forsigtig tynd føler, der baner vejen for den store udladning. Udladningen kan også gå fra jorden og op i skyerne, jord til sky typen. Her udspringer lederen typisk fra meget høje ting eller bygninger, der virker som en slags kunstig positiv leder, der rager op i luften og skaber kontakten til den negative ladning i bunden af skyen. Et relateret fænomen er særligt sagnomspunden, det er Sankt Elms Ild, der lyser op fra spidse genstande i et atmosfærisk spændingsfelt. Negativt ladede lyn har typisk en strømstyrke på 30.000 ampere. Dét er voldsomt – men det kan blive værre.

En særlig kraftig type positivt ladede lyn opstår højt oppe under tordenskyens ambolt, det er illustreret til venstre. De udspringer fra den positivt ladede øvre del af tordenskyen. De bevæger sig ofte vandret og ofte så langsomt, at man kan se at lynet udbreder sig – en såkaldt ambolt kravler. Dét kan være et utroligt fascinerende syn.

lyn_stack

De kraftige lyn der udspringer fra den positivt ladede øvre del af skyen, kan have en strømstyrke på op til 300.000 ampere, de er 10 gange så kraftige som de almindelige negativt ladede lyn og er derfor farligere. Det kan forekomme, at en tordensky op til 15 km. væk, kan udsende en udladning fra de højeste områder af skyen, udladningen kan bevæge sig mange kilometer vandret, inden den pludseligt og overraskende slår ned, ofte med en skræmmende virkning på de totalt uforberedte omkringværende. Det må være heraf, at udtrykket “som et lyn fra en klar himmel” er opstået. De positivt ladede lyn udgør omkring 5% af lynene og de kan i visse tilfælde udløse en kæmpeudladning af rødt plasma, få millisekunder senere, i den øvre atmosfære over tordenskyen. Det endnu ikke helt forståede fænomen, er en slags enigmatiske “rumlyn” der dog adskiller sig væsentligt fra almindelige lyn. Så sent som i 1989 opdagede forskere tilfældigt, at der højt i mesosfæren over de største tordenskyer, kan opstå mystiske fænomener med meget store energier, med relation til de mest kraftige lynudladninger. I 2012 blev de såkaldte “Red Sprites” for første gang fotograferet i Danmark.

 

lyn_green-lightning

Grønne farver i lyn og skyer, under et tordenvejr, har ifølge den britiske lysfænomen ekspert Les Cowley længe været debatteret. Det er velkendt, at atmosfæren spreder det blå lys (deraf fremkommer den blå himmel), og en del af det blå lys i bunden af en tordensky er derfor spredt væk. Vand absorberer rødt lys, og lyset fra et lyn mange kilometer væk, passerer en hel del vand undervejs i regnvejret. Når det blå lys og det røde lys dermed begrænses, efterlades undertiden et flot grønligt skær i sceneriet.

Lyn_Søndervig_5D36386

Lyn ved Vesterhavet.

Videoer:

[youtubegallery]

Et lyn i slow-motion|http://www.youtube.com/watch?v=ToC_IS6ltFw

Samme lyn i realtid|http://www.youtube.com/watch?v=CQHAa9Htoes

Det vilde nattevejr|http://www.youtube.com/watch?v=YPJdylMeS2o

Sommerlyn del 1|http://www.youtube.com/watch?v=geYRJyZpzT8

Sommerlyn del 2|http://www.youtube.com/watch?v=mcItIpEGU5Q

Sommerlyn del 3|http://www.youtube.com/watch?v=Z9fd-cWEhtA

Mange lyn om natten|http://www.youtube.com/watch?v=j0dg_SyQotc

Lyn på nattehimlen|http://www.youtube.com/watch?v=fVfqeRCmZSE

[/youtubegallery]

 

Når lyn slår ned i sand, fx i klitter, sandstrande eller ørkener, kan sandet smelte og lave et forstenet aftryk af lynet. Sand smelter ved omkring 1800 grader C., lige udenom lynkilen er temperaturen omkring 2500 grader C., derfor opstår der et hult rør af smeltet sand, der har facon som lynet.

Lynrør1 Lynrør2

 

til_forsiden