Sikhote-Alin

 

Det er én af de mere udbredte jernmeteoritter, der er mange eksemplarer spredt ud blandt samlere og museer verden over. Det er en type IIAB jernmeteorit. Der var et historisk spektakulært nedfald i 1947 i det østlige Sibirien Rusland. Den samlede masse estimeres til omkring 23 tons.

Sikhote-Alin1 Sikhote-Alin2

Metallet formes under “ildkuglefasen”, når overfladen brændes væk, ved det voldsomme møde med Jordens atmosfære. Nogle gange kan man se en flyveretningsorienteret form, andre gange tumler meteoritterne rundt uden en stabil orientering.

Sikhote-Alin-kort

Der blev et stort elliptisk strøfelt på 1,6 kvadratkilometer. Inden legemet brød op i mindre stykker, i en højde af ca. 6 km, kunne det have vejet 70 tons.

meteoritter_i_sne

Mørke meteoritter er lette at se i et snedækket landskab, det har forskere og meteorit-jægere glæde af, når de fx samler meteoritter i Antarktis eller leder efter nyfaldne meteoritter i sneklædte landskaber.

Sikhote-Alin3

De fleste Sikhote-Alin eksemplarer har smukke fordybninger i overfladen (regmaglypts), også kaldet “thumb prints” (som hvis nogen havde trykket en finger i en blød overflade), der er en slags brændemærker fra turen gennem atmosfæren.

Nikkelindholdet er ret lavt, under 6%. Ætsede flader viser at Sikhote-Alin er den groveste type oktaedrit. Halvdelen af ætsede flader viser ingen Widmanstätten mønster, kun grove centimeter-store kamasit strukturer.

 

Tilbage til oversigten.