Forskning

Forskere og dedikerede amatører kan ind i mellem have fornøjelse af at samarbejde om projekter.

Professionelle astrofysikere og kosmologer har adgang til gigantiske teleskoper og computere på Jorden og i rummet, men har ofte en tidsbegrænset observationsperiode på de store teleskoper. Amatørerne kan til gengæld benytte deres små teleskoper og kameraer ubegrænset. Amatørerne kan derfor især bidrage med observationer, altså indsamle data, som forskere kan anvende i det professionelle arbejde. Seriøse amatørastronomer har ofte anskaffet avanceret udstyr, i form af specielle filtre, kameraer, optik og motoriserede opstillinger i egne observatorier. De professionelle fagfolk kan til gengæld hjælpe amatørerne med faglig afklaring, vejledning og støtte på højeste niveau, når de ind i mellem snubler over noget interessant på himlen, der kræver en nærmere undersøgelse.

Red sprites

Almindelige moderne digitale spejlreflekskameraer kan anvendes i forbindelse med atmosfæreforskning. Et eksempel er undertegnedes optagelser fra 2012 af red sprites, de første og pt eneste danske optagelser af fænomenet. Optagelserne blev godt nok ikke lavet i forsknings-øjemed, men DTU-Space var meget interesserede i dataene, da de var ved at forberede et projekt under ESA på den internationale rumstation ISS, der skal observere netop red sprites fra 2016.

Red sprites – røde feer er kæmpestore høj-energiske røde lys-emissioner højt i atmosfæren. De minder umiddelbart lidt om lyn, men er kolde i modsætning til ekstremt varme lyn-udladninger. De varer omkring 1/10 sekund og opstår over kraftige tordenvejr, langt over faktisk, i mesosfæren i en højde på omkring 50-100 km. Det første billede overhovedet af red sprites blev tilfældigt taget for kun et par årtier siden. Fænomenet er endnu ikke fuldt forstået og forklaret, det danske ASIM-projekt vil forhåbentlig kaste nyt lys over det lidt sjældne, meget flotte og enigmatiske atmosfæriske lysfænomen.

Red Sprites

Red sprites, Danmark 2012

 

Lysende natskyer

Et andet eksempel på at amatører kan bidrage til forskningen, er observation af lysende natskyer, også kaldet Noctilucent Clouds eller NLC. Lysende natskyer befinder sig i stor højde i atmosfæren, omkring 83 km oppe og er interessante, blandt andet i forbindelse med forskning i klimatiske processer i atmosfæren. Dr. Peter Dalin, Institut for Rumfysik i Kiruna Sverige, forsker i lysende natskyer, han benytter blandt andet et netværk af både professionelle og amatør observationer, rundt om Jorden på 56. nordlige breddegrad. Denne breddegrad er optimal til kontinuerlige langsigtede observationer, der er fast opstillede digitale kameraer i Sverige, Litauen, Moskva, Novosibirsk, Kamchatka, Canada, Skotland og hos undertegnede i Danmark. Arbejdet vil resultere i flere videnskabelige artikler hen ad vejen.

NLC-rocket1

Foto og time-lapse video fra studie af kunstige lysende natskyer, opstået i mesosfæren efter en russisk raketopsendelse i 2011. Videnskabelig artikel kan findes her, læs mere om lysende natskyer her.

 

Ildkugler – meteoritter

I 2009 faldt der en usædvanlig meteorit ned i nærheden af Maribo, den blev fundet af en tysk amatør, meteoritjægeren Thomas Grau. Det viste sig, at Maribo-meteoritten er en kulkondrit, måske endda en udbrændt rest af en kometkerne, under alle omstændigheder en stor sjældenhed og videnskabeligt yderst interessant. Før 2009, blev der i 1800-tallet og igen i 1900-tallet fundet en enkelt meteorit i Danmark. For at øge mulighederne for at finde nyfaldne meteoritter, statistisk set falder der tre ned i Danmark om året, så er der nu etableret et netværk af automatiske kameraer, der registrerer de ildkugler som meteoritter efterlader i atmosfæren, på vej ned. Små videokameraer med fiskeøje-optik, der konstant optager billeder af hele himlen.

I netværket er der for tiden et kamera i København, et i det sydlige Jylland ved Orion Planetarium i Jels, to hos Nordjysk Astronomisk Forening for Amatører, et i Hobro, et i Glesborg, samt et hos undertegnede i Silkeborg. Med samtidige optagelser fra flere kameraer, kan ildkuglens start- og sluthøjde, faldvinkel, hastighed, opbremsning og geografiske position beregnes. Hvis der er et formodet nedfald af en meteorit, vil man derfor have en ret god indikation af hvor den kan findes. Kameraerne kører konstant og det skulle gerne resultere i flere fund af nedfaldne meteoritter, end én hvert århundrede. Se i dette link, hvad kameraet i Silkeborg ser lige nu. De små videokameraer leverer en lav opløsning i sort/hvid, men det er tilstrækkeligt til at give en pejling af hvor ildkuglen befandt sig. Netværket er nu udvidet med et høj-opløsnings spejlreflekskamera, der vil give langt højere billedkvalitet og data vil kunne anvendes på flere områder, blandt andet ildkugler, spriteslysende natskyer og nordlys. Nogle af kameraets fangster kan ses på YouTube. Herunder er et eksempel på en ildkugle fanget med netværket samt spejlreflekskamera:

soe2014-08-10

 

Den 30. marts 2014 kl. 00:53 fangede alle 5 kameraer i netværket, på trods af tåge, en kraftig ildkugle over Vestjylland, den hidtil bedste fangst i netværket, med hensyn til muligt meteorit nedfald. Herunder ses kameraernes og ildkuglens position:

dk-kort-2014-3-30

Ildkuglen begyndte at brænde over Sønderjylland, da højden var 79 km og den slukkede da højden var 27 km. Hastigheden var til at starte med 29 km/s eller over 100.000 km/t. I løbet af 4,6 sekunder blev hastigheden bremset ned til 2 km/s eller 7.200 km/t. På de knap 5 sekunder, havde ildkuglen bevæget sig omkring 100 km nordpå til Vestjylland.  (Grafik: Anton Norup Sørensen)

spd_acc_sil_man

Ildkugle-2014-3-30

Video-Silkeborg: (klik her for at se video optagelse)

 

Meteorit-37kg

Denne store meteorit faldt ned i Sverige for mange år siden, den bor nu i Danmark og har en vigtig rolle i projektet “Hvad i himlen…”. Den stammer fra jernkernen i en asteroide og indeholder den samme type af metal, som Jordens kerne  er dannet af. Man kan ikke tage prøver af Jordens kerne, så meteoritter som denne, kan give forskerne adgang til værdifuld viden omkring de stoffer som planeternes kerner er dannet af og hvordan dannelsen er sket.

M37-13-6

Meteoritten består mest af jern-nikkel, men også mere eksotiske metaller og mineraler. Meteoritten indeholder inklusioner af specielle og sjældne materialer, der kan være interessante for forskerne. Fx er ovenstående grønne inklusion, fundet i “Hvad i himlen…”-projektets meteorit, aldrig set tidligere i en Muonionalusta meteorit. Den er nu til nærmere undersøgelser hos eksperterne på Statens Geologiske Museum.

 

Mere om meteoritter.

 

 

til_forsiden